Husets historie

De hvidkalkede mure og den gamle brune trædør syner ikke af meget. Huset ligner så mange andre gamle byhuse i Frigiliana, og for en tilfældig forbipasserende er det umuligt at gennemskue, hvilken verden, der gemmer sig inde på den anden side. Men i det øjeblik, man åbner gadedøren til nummer 12 i Callejon de las animas, lukker man porten op til en kinesisk æske af rum med nipsegenstande, trapper, terrasser og gårdhaver med blomster, krukker og træer. Lige så hvidt og minimalistisk huset fremstår udefra, ligeså spraglet og facetteret er det indenfor.

Vores hus i Andalusien hedder Casa Doña Angela. Det er opkaldt efter den tidligere ejer, Angela Leaf Strbac. Angela, der selv købte huset i 1994, var en bemærkelsesværdig kvinde med en stor personlighed, og huset bærer stadig hendes signatur overalt. Vi overvejede aldrig at skille os af med Angelas særprægede stil, som dominerer både i vores private afdeling med et meget eksotisk badeværelse, og i gæsteværelserne med løjerlige og nøje udtænkte indretningsideer med hemmelige døre og kuriose badeværelser.

Angela efterlod sig en unik indretning med en maurisk atmosfære. Hun krydrede huset med indretningseffekter fra Spanien, Frankrig, Storbritannien og Asien. Vi har tilføjet få personlige elementer i indretningen, men har følt os hjemme fra første dag, vi besøgte Angelas B&B for mere end 10 år siden.

Berømte gæster og filmkulisse
Angela var en sprudlende og farverig kvinde. Hun forlod sin musiker- og operakarriere i London for at bosætte sig permanent i huset i Frigiliana. De tidligere ejere havde etableret have og swimmingpool, og Angela renoverede nu husets rum og indrettede dem i deres nuværende eksotiske stil med henblik på at leje ud til Bed & Breakfast-gæster.

Under vores utallige besøg til Casa Doña Angela fortalte hun levende om alle de berømtheder og politikere, der havde besøgt huset, og at huset havde lagt kulisse til mange filmoptagelser, blandt andet John Houstons The last Run (1971) og Malcolm Macdowell og Robert Shaws Figures in a Landscape (1970).

Angela lavede selv morgenmaden til os, når vi var på besøg i hendes B&B, og som den naturligste ting i verden, satte hun sig ned og underholdt os med historier under morgenmaden. Da vi allerede dengang gik med drømmen om at købe et hus i området, viste Angela personligt en masse ejendomme i Frigiliana frem. Selvom hun vidste, hvilken prisklasse vi kiggede i, foreslog hun til sidst, at vi købte hendes sted. Det var et tillokkende, men også bekosteligt tilbud, som vi dengang ikke kunne finde enighed om.

Fra badeanstalt til præstebolig
Ifølge de lokale optegnelser lå der i oldtiden fønikiske bade, der hvor Casa Doña Angela i dag står. De ældste dele af huset er fra det 12. århundrede, men der er fundet rester af murværk fra fønikernes tid, hvilket betyder, at stedet har været bebygget i cirka 3.000 år.

Huset ligger i den gamle, mauriske del af Frigiliana og grænser op til det lille forhenværende kapel eller kirke, der blev benyttet, da den nuværende kirke var under opførelse (færdigopført 1676). Måske er ombygning et bedre ord, da kirken i lighed med mange andre kirker i området er opført, hvor den tidligere moske stod. Kirketårnet er en del af den tidligere minaret og en del af facaden er i maurisk stil. Inde i kirken, over Kristusfiguren i venstre side, er der placeret en muslingeskal – som symbol på, at denne kirke er bygget, hvor der tidligere stod en moske. Der er muslingeskaller i 19 kirker i Andalusien, herunder i Katedralen i Cordoba. Muslingeskallen symboliserer koranen.

I begyndelsen af det 17. århundrede var den tidligere fredelige sameksistens mellem jøder, muslimer og kristne endelig ophørt. Størstedelen af befolkningen var fordrevet, og huset blev nu beboet af den lokale præst (omkring år 1615). Et nyt samfund var under opbygning, og landsbyen modtog kristne tilflyttere fra andre og tættere befolkede områder af Spanien.

Grænsen mellem kapellet og Casa Doña Angela udgøres af en meget smal passage, der i dag hedder Callejon de Inquisidor, fordi det siges at inkvisitoren boede lige over for kilden i passagen. Kilden ligger på bagsiden af væggen i Casa Doña Angelas køkken og er årsag til evindelige fugtproblemer i en af væggene. Det er en trøst at vide, at sådan har det været i hundredvis af år. Det siges også at gyden tidligere anvendtes til intime bekendelser til præsten.

De første udlændinge i Frigiliana
Senere blev huset beboet af en lokal købmandsfamilie. I forbindelse med Den Spanske Borgerkrigs start i 1936 efterlod familien stedet til forfald, og først i 1969 fik huset nye beboere, da den kendte britiske forfatter og radiovært på BBC, Drew Launay, købte huset. På det tidspunkt var kun ét andet hus i Frigiliana ejet af udlændinge.

Launays berømte radioudsendelser Siesta Days, Fiesta Nights var centreret omkring huset og landsbyen Frigiliana. Inspirationen til hans roman The Olive Groves of Almijara (1979) er ligeledes hentet fra Frigilianas historie og lokale anekdoter.

Familien Launay, der ejede huset før Angela, havde en søn, Nick, der er blevet end anerkendt musikproducer i Los Angeles. Han er bl.a. kendt for sit arbejde med Kate Bush og Nick Cave, og hans allerførste optagelser med Nick Cave blev lavet i huset.

Den varme anbefaling
Vi stiftede første gang bekendtskab med Casa Doña Angela, da vi i februar 2002 var på besøg i Andalusien. Vi besøgte Frigiliana og fik varmt anbefalet det lille B&B Casa Doña Angela som stedet, hvor vi ville føle os hjemme. Og det gjorde vi i den grad. I de næste 10 år boede vi i Casa Doña Angela på ferie efter ferie. Huset og dets værtinde Angela kom med tiden til at danne en ret stor ramme for vores tilværelse – bl.a. fejrede vi et familiemedlems 70 års fødselsdag hernede, uden at drømme det mindste om, at det en dag var os selv, der ville blive værter for lignende arrangementer.

Drømmen
I 2011 blev Angela syg af kræft, og hun døde i november samme år. Hun efterlod sig en søn, Nick Leaf, der var bosat i London med sin familie. Casa Doña Angela lukkede dermed som B&B.

I februar 2012 var vi igen på besøg i Frigiliana. Angelas søn var i byen, og vi gik derfor ned for at kondolere. Da vi tog fat om Fatimas Hånd på hoveddøren og skulle til at banke på, åbnedes døren, og Nick stod foran os på vej ud for at spise.

Han inviterede os op på Kirkepladsen, hvor vi spiste middag sammen på Restaurant de Sacristan. Vi sad for os selv ude på terrassen med en fabelagtig udsigt over dalen. Under middagen blev vi gang på gang konfronteret med muligheden for at realisere en drøm om at bo fast på dette skønne sted – og samtidig drive et B&B, der endda sikrede en vis økonomi i projektet.

Huset bliver vores
Casa Doña Angela kom ikke i udbud hos ejendomsmægler, og i september 2012 overtog vi huset med langt størstedelen af indboet. Lasse flyttede kort efter permanent til Frigiliana, mens Tina blev boende med vores søn og var pendler mellem Andalusien og København.

I tiden efter overtagelsen gik Lasse i gang med at renovere huset og haven. Vi havde især savnet varme i de kølige vintermåneder, da vi selv var gæster i huset. Han ændrede ikke på væsentlige ting, men forbedrede standarden med aircondition og varme på værelserne. Senere i september 2012 kunne han så slå dørene op for vores dejlige B&B og kursussted, opkaldt efter den kvinde, der var vores hjertegode værtinde i en årrække.

Vores gæster føler sig hjemme
Strategien var i starten at tage imod alle de gæster, der overhovedet henvendte sig, for jo mere presset det blev fra start af, jo mere og hurtigere lærte vi alt om forretningsdelen – og jo hurtigere ville vi få genbestillinger fra tilfredse gæster.

Nu er efterspørgslen stor, og i dag har vi reservationer et pænt stykke ude i fremtiden. Tina er flyttet herned, og vi har valgt især at vægte grupper som vil på køkkenkurser, vandreture og andre ophold.  De tager hele huset og giver plads til pauser ind imellem, hvor vi er os selv. Det er vores mål at have det sjovt, samtidig med at vi giver vores gæster den opmærksomhed, de fortjener, og vi tror, at alle vores gæster føler sig hjemme med det samme, når de træder ind af døren.