Hold jeres næste firma event hos os

Vi tilbyder unikke rammer og personligt indhold til jeres team event, teambuilding, ledermøde, efteruddannelseskursus, bestyrelsesmøde, workshop, seminar eller lignende:

    • Sol – som regel også om vinteren
    • Flyv direkte fra København eller Billund til Malaga lufthavn
    • Kør 45 minutter til vores byhus i den smukke, prisbelønnede landsby Frigiliana. Transfer kan arrangeres
    • Skab det I har brug for, mens vi sørger for, at alt omkring jer spiller max på vores egen personlige måde
    • Vi har wifi, men ikke en masse udstyr til at holde møder med, højst en flip-over – det er happy low key
    • Vil I på køkkenkursus med Tina, vandretur, research etc. etc, så søger vi for det, udover al den dejlige mad, vi serverer og som starter ved morgenmaden. Læs mere om vores suveræne andalusiske køkken her.
    • Unik atmosfære i Casa Doña Angela som ikke lader nogen uberørt – se fotos her på siderne og læg dertil, at vores gæster siger, ”at her er meget flottere i virkeligheden”
    • Vi skræddersyr programmet efter jeres ønsker
    • Vi kan arrangere ridning, cykeltur, buggykørsel, kajakroning, yoga, sejltur etc., men vi er specialister i og elsker ”god mad, vandreture og ned i gear”

 

“Kære Tina og Lasse
Hjertelig tak for fantastiske dage hos jer. Det var en glad og godt sammentømret gruppe, som sad i flyveren på vej hjem til det kolde nord. Alle var uden undtagelse begejstrede.”
Wissenberg A/S, Rådgivende Ingeniører

 

Slidermad4

Eksempel 1) med fuldt program

Hvis I vil have tid til møder, udgår eller afkortes nogle af programpunkterne

Onsdag
Kl. 10.40 Ankomst til Malaga lufthavn

Kl. 12 Indkvartering og frokost
Kl. 14-18 Vandretur til toppen af bjerget El Fuerte eller i dalen langs floden Huegaron, som begge kan nås direkte fra Frigiliana
Kl. 20 Middag i Casa Doña Angela. I skal blandt andet smage det bedste huset kan præstere indenfor grøntsager, skaldyr og kød og nyde dejlige spanske vine til

Torsdag
Kl. 8 Morgenmad med madpakkesmøring. Vi sørger desuden for lækkerbiskener som spansk æggekage, mandelkage mv. til turen.
Kl. 9 -16 Længere vandretur i den smukke, vilde natur omkring Frigiliana eller Competa, hvor I både kan nyde storeslåede udsigter og få sved på panden
Kl. 18 Vælg mellem enten ambitiøs køkkenskole ”Det klassiske Spanien” med retter som kanin i romescosauce, paella med kylling og skaldyr og den kolde gazpachosuppe, lavet fra bunden af lokale råvarer. Andre mulige temaer er ”Tinas suveræne Spanien” og ”Sherry og tapas med sherrysmagning”.
Eller vælg et mere uformelt arrangement ”Ged i gryde”  – vi hygger omkring grillen, og de som har lyst, laver salater og kage med Tina. I kan også blot få middagen serveret.
Kl. 21 Middag i Casa Doña Angela med vine
Kl. 22 Flamencoband underholder

Fredag
Kl. 9 Morgenmad

Frigiliana på egen hånd
Kl. 11 Afgang fra Frigiliana
Kl. 14.10 Afrejse fra Malaga lufthavn 

Max 10 personer i enkeltværelser (de 4 hos os og resten i nabohuse)
Få tilbud her: info@casadonaangela.es

goblog

 

Inspirationsdage til madproffe

Kom ned i varmen og solen, smag, duft og kokkerer. Tag hjem med masser af frisk inspiration til nye retter, råvarer, smagsgivere og brug af krydderier og krydderurter. Tina Scheftelowitz og hendes medkokke tager jer under armen og udfordrer jer ud fra jeres behov. Samværet omkring madlavningen og måltidet i smukke rammer gør sit til, at I kommer boblende hjem. Madlavningen bliver krydret med besøg på lokalt råvaremarked og tapasbar og kan spædes op med med vandreture i den vilde natur, hvor vi samler krydderurter og nyder frugtplantagerne undervejs med avokado, mango osv. Læs mere om vores suveræne andalusiske køkken her.

Velegnet til alle slags køkkenprofessionelle. Vi skræddersyr dagene til jer.

”Hej Tina og Lasse
Jeg vil gerne takke jer for et fantastisk ophold og kursus hos jer. Vi taler stadig om de forskellige lækre råvarer, vi smagte, og de retter vi lavede. Vi har i dag haft den første temadag i vores kantiner, inspireret af kurset. I var begge rigtig gode til at få alle til at føle sig velkomne, hygge om mit personale og fik alle som én med. Og så lyttede I til mine forventninger, så tusind tak.”

Bente Wolf Lytje; BLunch 

”Super hyggeligt, god stemning, inspirerende og lærerigt. Søde og dejlige mennesker. Jeg kan ikke få armene ned over hele opholdet.”
Hanne Jensen, Dronningelund efterskole

blokfoto3

 

Eksempel 2) på program 

Mandag
Ankomst til Malaga med Norwegian kl. 15.55. Transfer og indlogering ved 17.30 tiden i Casa Dona Angela til velkomstdrink og snacks. Her efter hjælper de som har lyst med at lave velkomstmiddagen, der består af retter som suverænt bradepande-foccacia, spansk æggekage, diverse suveræne salater, chokolademousse med avokado og kokos mv.

Tirsdag
Morgenmad – de som har lyst hjælper til med madlavningen. Her efter kører vi på markedet i Almunecar og handler ind. Videre til en meget lokal og autentisk tapasbar, hvor vi nyder helt enkel og meget frisk fisk og skaldyr. Det er en bar, hvor om en af vores kursister sagde: ”Her ville jeg aldrig selv turde gå ind”. Sidst på dagen er der køkkenskole under temaet ”Suveræn Spansk”, hvor vi laver retter som kanin med chorizopølse, spansk hummus, fattigmandskartofler a la Tina og suveræn konfektkage.

Onsdag
Efter morgenmaden, hvor I også smører madpakker, skal I en tur igennem vores skønne ”hvide” landsby Frigiliana, og ud i nationalparken som støder op til byen, og på vandretur i den vilde natur. Her er der tid til at nyde de spektakulære udsigter og fordøje de kulinariske indtryk. Sidst på dagen går vi i køkkenet under temaet ”Det klassiske Spanien” og laver retter som paella med skalddyr og chorizopølse, den kolde suppe gazpacho, kombineret med suveræne salater, selvfølgelig, og et sødt punktum.

Torsdag
Morgenmad – de som har lyst hjælper til – og evt. madpakkesmøring. Her efter egentid: Gå på opdagelse i Frigiliana som er meget smuk andalusisk landsby. Der er marked i byen på torsdage. Vores byhus ligger i selve byen. Eller nyd vores hus og have, slap af og reflekter. Afgang fra Casa Dona Angela ved 13-tiden og fra Malaga lufthavn kl. 15.50 med Norwegian.  

 

Max 10 personer i enkeltværelser (de 4 hos os og resten i nabohuse)
Få tilbud her: info@casadonaangela.es

 blokfoto4

 

Eksempel 3) på program

Fredag
Kl. 15 I ankommer til Malaga med Norwegian. I lejer selv bil og kører ud til os. Tranfer kan arrangeres.
kl. 17 Ankomst hos os til indkvartering, drinks og snacks

Kl. 18 Vi går i køkkenet og laver middag 
kl. 21 Middag med vine

Lørdag
Kl. 8 Vi laver suveræn morgenmad – de som har lyst hjælper til
Kl. 9 Spisning

Kl. 10 I går i grupper, snakker, bladrer i kogebøger og finder inspiration til middagen
Kl. 10.30 Vi tager på marked i Almunecar
Kl. 11 Ankomst til markedet, hvor vi lader os inspirere videre og køber ind
Kl. 12.30 Besøg på tapasbar
Kl. 15 Vi er tilbage igen og puster lidt ud ved poolen
Kl. 17 Evt. tur op på bjerget over Frigiliana
Kl. 18 Kursus – Tapaskonkurrence – I laver mad ud fra det indkøbte, kombineret med, hvad vi har i huset. Løbende spisning med tilhørende sherry og vine 

Søndag
Kl. 10 Brunch – som I overrasker Tina med. Brug så mange rester som muligt
Egentid: Gå på opdagelse i Frigiliana eller nyd vores have

Kl. 13 Afgang fra Casa Doña Angela med flyvning kl. 15.45 fra Malaga lufthavn

 

Max 10 personer i enkeltværelser (de 4 hos os og resten i nabohuse)
Få tilbud her: info@casadonaangela.es

 

walk4

 

walk5